Op til det svenske riksdagsvalg 13. september viser der sig en markant politisk kønskløft blandt de unge – en udvikling, der blev tydeliggjort ved valget i 2022 og som forskere betegner som historisk stor polarisering. Artiklen tager udgangspunkt i Youth Takeover-festivalen i Lund, hvor unge politisk interesserede ni dage før valget debatterer emner som tryghed i skolen – ikke mindst efter sværdangrebet på et svensk gymnasium i august, hvor en 17-årig pige blev dræbt.

Forskning fra SOM-instituttet ved Göteborgs Universitet viser, at unge mænd og kvinder er rykket politisk langt fra hinanden: 52% af unge mænd betragter sig som højreorienterede – det højeste nogensinde siden undersøgelsernes start i 1986 – mens kun 24% betragter sig som venstreorienterede. Blandt unge kvinder er 43% venstreorienterede, og kun 2% definerer sig som konservative mod en fjerdedel af mændene Mændene prioriterer energi, kriminalitet, skat og migration, mens kvinderne især går op i sundhed, klima og uddannelse

Ph.d.-studerende Jakob Ahlbom fra Stockholms Universitet forklarer, at det især er de unge mænd, der har flyttet sig mod højre – de unge kvinder har haft nogenlunde samme politiske ståsted i mange år. Forskningen kan dog ikke forklare årsagen. Den bedste hypotese er, at sociale medier spiller en rolle, da mænd og kvinder forbruger vidt forskelligt indhold, hvilket kan præge deres holdninger og stemmegivning. Også en generel drejning mod værdipolitik i den politiske debat kan medvirke til polariseringen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtaler sig i et interview om regeringens arbejde med at etablere udrejsecentre uden for EU. Fredag mødes “femlandegruppen” (Danmark, Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland) i København, og målet er en aftale omkring nytår, så et pilotprojekt kan starte i 2027. Han betegner sig selv som “ret begejstret” for projektet.

Tilgangen er transaktionel – “noget for noget”. Bistandsmidler indgår i byttehandlerne, der er afsat penge på finansloven, og også fx uddannelsesaftaler kan indgå. Partnerlandene holdes hemmelige, men pressen har nævnt Rwanda, Uganda, Ghana og Usbekistan. Løkke fremhæver Syrien-rejsen som eksempel: Danmark gav millioner til genopbygning mod, at Syrien tager imod ca. 80 dømte syrere med udvisningspåbud.

Ifølge Løkke skal succesen måles på europæisk plan snarere end på antal udsendte fra Danmark. Målet er at fjerne “pull-faktoren”: Hvis migranter ved, at de risikerer at ende i et udrejsecenter i fx Afrika, vil færre tage afsted – og Europa får større kontrol og mindre afhængighed af autoritære ledere, der bruger migration som pres.

Om kritikken af vilkår og menneskerettigheder svarer han, at den europæiske ramme skal indeholde minimumskrav, og at aftalerne kan imødekomme bekymringerne – men det kræver “betalingsvilje”. Hans insisteren på europæisk forankring bunder i dårlige erfaringer, da hans egen regering tidligere gik enegang i udlændingepolitikken.